juletips
Peanut-knas - hjemmelavet juleknas holly

Peanut-knas - hjemmelavet juleknas

Sat på siden 02-12-2010

Det er ikke svært at lave de lækreste julegodter, hvis du følger denne opskrift, der giver ca. 16 lækre og sprøde peanut-knas. Den er både knasende sprøg og smelter i munden på dig.

Ingredienser:

* 200 g stødt melis
* 120 ml lys sirup
* 2 g salt (en knivspids)
* 60 ml vand
* 145 g peanuts
* 30 g blødgjort smør
* 5 g bagepulver (en teskefuld)

Hav alle ingredienserne målt af, før du starter.

Smør en stor bageplade, og stil den til side.

Bring sukker, sirup, salt og vand i kog ved medium varme i en tykbundet gryde. Rør, indtil sukkeret er opløst. Det tager ca. 25 minutter.

Tilføj peanuts, og bliv ved med at røre, indtil blandingen har en temperatur på 150 g C. Du kan teste det med et termometer, eller ved at dryppe en lille smule i meget koldt vand. Når det størkner i en tråd, er den rette temperatur nået.

Tag panden væk fra varmen, og tilføj smør og bagepulver med det samme. Hæld det omgående over bagepladen.

Brug 2 gafler til at forme blandingen i et rektangel på ca. 35 x 30 cm. Lad det køle af, og bræk det i stykker.

peanutknas2


|
Google